Hver dag søger hundredvis af danskere efter fly til London. Det er Skandinaviens mest trafikerede rute, et logistisk mirakel og et fascinerende studie i, hvordan moderne luftfartspriser egentlig konstrueres.
Hvorfor koster en billet, hvad den koster?
Når du ser en flybillet til £79 eller £379, er tallet ikke tilfældigt. Det er resultatet af hundredvis af variable i et system kaldet yield management – en algoritme designet til at maksimere indtjening pr. sæde.
British Airways, Norwegian, SAS og Ryanair flyver alle til London, men deres prisstrategier er fundamentalt forskellige. Ryanair fylder flyet og lever af ancillary revenue – bagage, sædevalg, mad. SAS sigter mod erhvervsrejsende, der booker sent og betaler premium for fleksibilitet.
Konkurrencens paradoks
Man skulle tro, at flere flyselskaber skaber lavere priser. Men Københavns-London er et perfekt eksempel på, hvordan for meget konkurrence kan føre til konsolidering og faktisk højere priser.
Når lavprisflyselskaber underbyder hinanden år efter år, er det ikke passagererne, der vinder på lang sigt. Det er de flyselskaber, der overlever priskrigen og siden opererer med færre konkurrenter.
Tidspunktets tyranni
Den mest afgørende faktor i flybilletpriser er ikke destination, distance eller brændstofpriser. Det er timing.
Book tre måneder i forvejen, og du betaler for forecasting-risiko. Flyselskabet ved ikke, om flyet bliver fyldt, så de sælger billigt for at sikre cash flow. Book tre dage i forvejen, og du betaler for desperation – flyselskabet ved, du skal afsted.
Hvornår er det billigst?
Der eksisterer ingen universel regel. “Book en tirsdag” og “køb seks uger før afgang” er myter, der ignorerer, at hver rute har sin egen efterspørgselskurve. London-ruten er unik, fordi den har konstant høj efterspørgsel fra både turister, forretningsmæssige og besøgende.
Det betyder, at klassiske rabatperioder – januar, september – stadig har høj belægning. Og at “afbudsrejser” til London sjældent er ægte afbud, men snarere taktstisk prissætning.
Hvad skjuler prisen?
Bag £79-billetten ligger en kompleks økonomi. Flyselskabet har købt flytid i Heathrow eller Gatwick – lufthavnstakster, der varierer voldsomt. De har betalt for crewet, vedligehold, forsikring, brændstof (hedget måneder i forvejen til en pris, der måske ikke afspejler aktuelle oliepriser).
Og så er der det usynlige: emissionsomkostninger, som EU’s ETS-system pålægger luftfarten. Disse klimaafgifter er ikke særskilt synlige på billetten, men de er der – integreret i den samlede pris på en måde, der gør det umuligt for forbrugeren at gennemskue den reelle miljøomkostning.
Er gennemsigtighed mulig i et så komplekst system? Eller tjener uigennemsigtigheden flyselskaberne for godt?
Hvis du jager den billigste billet, kan du sammenligne priser på Rejsepriser.dk, men husk: du sammenligner ikkeæbler med æbler. Du sammenligner forretningsmodeller.
