Vores ældste barnebarn, William, er lige fyldt seks år, og han skal begynde i skolen efter sommerferien. Det går han vældig meget op i, og det er tydeligt at mærke på ham, at han føler sig som en stor dreng i kraft af, at han snart skal begynde i skole.Før hans fødselsdag spurgte jeg ham en dag, hvad han ønskede sig i fødselsdagsgave, men han kiggede nærmest lidt overbærende på mig og sagde, at han selvfølgelig ønskede sig noget, han kan bruge, når han nu skal i skole.
Nå ja, det er da klart nok, så jeg aftalte med hans mor – vores datter – at jeg ville tage William med ind til byen dagen før hans fødselsdag, og så kunne han selv få lov at vælge det skoletilbehør, han skulle bruge. Vores datter var rigtig godt tilfreds med den ordning, for på den måde slap de jo også for de ekstra udgifter, der helt naturligt følger at skulle sende sit barn i skole for første gang.
Så William og jeg drog af sted til byen for at købe ind. William var helt oppe at køre, for jeg havde fortalt ham, at han skulle have en skoletaske og alt det udstyr, man nu skal have i sådan en. Knægten var ikke et sekund i tvivl om, hvilken slags skoletaske, han allerhelst ville have, for han havde længe beundret den taske, deres nabos søn, som er godt et år ældre end William, bruger som skoletaske.
Det er en Spiderman-taske, forklarede William mig grundigt, og det kunne selvfølgelig ikke undre mig, for jeg ved jo godt, at drengene i den alder går vældig meget op i forskellige tegnefilmfigurer, og netop Spiderman er næppe den mindst populære.
På vej ind til byen håbede jeg så bare på, at vi kunne finde sådan en taske med et Spiderman-motiv på, for jeg ville nødigt skuffe William, som i bund og grund er en herlig knægt. Men det var heller ikke svært, viste det sig, da vi kom ind til den boghandler, som jeg havde set annoncere i vores lokale avis med alt i udstyr til skolestarten.
Så William fik sin skoletaske med Spiderman på, og det viste sig så, at forretningen havde penalhuse med samme motiv, så drengen fik lov at vælge det penalhus, han selv mente var det rigtige i størrelse.
Men der skulle selvfølgelig også noget indhold i penalhuset, så vi købte rigeligt ind af blyanter, en blyantspidser, et stort viskelæder og en lineal, som dog var for lang til at være i penalhuset, men William ville ikke nøjes med en kort lineal, så han må jo så have den lange i skoletasken udenfor penalhuset.
Vi var egentlig ved at være færdige, da William selv fik øje på en stabel med madkasser som dem her, som igen var prydet med det samme Spiderman-motiv som skoletasken og penalhuset. Det kunne han selvfølgelig ikke stå for, så selv om han rent faktisk har en madkasse i forvejen, fik han lov til også at få den med i sin fødselsdagsgave.
