Start med barn

a young boy running through a sprinkle of water

Så venter vi os igen. Denne gang er det en pige, det er en lille efternøler eftersom vores den store dreng er 6 og bliver 7 her til sommer. Det er næsten som at starte helt forfra den her gang. Alle de tanker vi havde første gang vi blev gravide kan vi mærke ikke helt har sluppet, selvom vi er blevet meget mere pragmatiske siden sidst.

Nu står vi i det kæmpe dilemma at vi ikke ved om vi skal købe en kombivogn eller en almindelig barnevogn til den lille ny baby. For 6 år siden havde vi en barnevogn og den var vi egentlig ret glade for. Der er sket meget i den branche og nogle af de nye kombivogne ser ud til at være ret smarte. Siden sidst er vi også flyttet i hus i stedet for den lille lejlighed vi havde. Det var godtnok et stort arbejde at køre barnevognen ned af trapperne når man skulle nogle stedet – måske er en kombivogn bedre i den henseende?

Noget af det jeg tænker på i forbindelse med dette er at vi jo skal have noget som barnet kan sove i, jeg har en romantisk drøm at vores lille pige kan ligge i haven under æbletræet og ligge og kigge på bladene der blafrer let i vinden, samtidig med at hun falder i søvn. Det er det som taler for en barnevogn i min verden. Omvendt kan jeg godt se fordelen ved at have en kombivogn, vi kommer mere ud med den store dreng og er begyndt at gå ture, tage steder hen og det er bare lidt sværere med en barnevogn end det er med en kombivogn.

Vi har også overvejet at finde en brugt barnevogn og så bruge den til den ikke kan mere, og så må vi i starten løfte prinsessen rundt i autostolen eller en lift. Det er en langt billigere og nemmere løsning. Det er svært at blive klog på det hele – måske skulle vi bare tage det som det kommer.

Disclaimer

Skriv et svar