Der følger tit noget ekstra med, når man vælger noget nyt. Det var også tilfældet, da vi hjemme hos os her tidligt i efteråret valgte at smide vores gamle fyrkedel på porten og skifte til et nyt og moderne pille fyr, der i vid udstrækning er automatiseret, så man slipper for en stor del af det arbejde, jeg hidtil har haft med at holde vores gamle fyr i gang.
Sagen er, at vi bor på en lille ejendom ude på landet, og til ejendommen hører et halvstort, gammelt skovområde, hvor vi hvert år får fældet nogle af træerne, fordi de er tjenlige til det. I den forbindelse får vi en hel del affaldstræ, og nu har jeg indgået en aftale med en lille fabrik her i nærheden, der fremstiller træpiller til at fyre med.
Aftalen er fin nok for mig, for den indebærer, at fabrikken selv afhenter alt for affaldstræ og anvender det i produktionen af træpiller. Min betaling består i, at jeg får leveret træpiller til eget forbrug på min ejendom, og nu er jeg ved at bygge en silo til dem.
Det er fint for mig, og ejeren af den lille fabrik er vist også godt tilfreds. Hidtil har jeg brugt en masse tid på at save og kløve de tykke grene fra de fældede træer for at få noget ordentligt brænde ud af dem.
Og det har jeg bestemt også fået, for min skov består udelukkende af forskellige løvtræer, som jo giver brænde med ganske høj brændværdi, og jeg har da i høj grad nydt at kunne fyre med ordentligt bøgebrænde, som er det, der er mest af i min skov.
Den gamle fyrkedel var også så tilpas stor, at jeg lige akkurat kunne få ilden til at holde en nat over, men det var nu et problem på dage, hvor vi tillod os at sove lidt længe, for så gik ilden ud, inden jeg stod op, og så skulle jeg til at tænde op igen.
Og da fyrkedlen efterhånden havde nået en anselig alder, og jeg fik den nye aftale med fabrikken om leverance af træpiller, tog jeg så springet og fik skiftet det gamle fyr ud med et nyt, der er udstyret med et så stort magasin til pillerne, at jeg blot skal sørge for at fylde magasinet op sådan cirka med et par døgns mellemrum, hvorefter fyret bare kører helt af sig selv.
Min gode bekendt på fabrikken er glad for det affaldstræ, han henter hos mig, for det er meget velegnet til produktionen af træpiller. Han har fortalt mig, at nåletræ bestemt ikke er ret godt til at lave træpiller af, så træ fra gran og fyr bruger han udelukkende til at fremstille træbriketter, som han også har en ganske stor produktion af.
Men de er ikke særligt velegnede til et rigtigt fyr, men mange mennesker kommer hos ham og køber dem til at bruge i deres almindelige brændeovne. De har ikke særligt høj brændværdi, men til gengæld er de jo forholdsvis billige.
