Min gode genbo, Per, er en behagelig fyr, der udover et venligt og imødekommende væsen også er af den type, der altid er parat til at give en hjælpende hånd med et eller andet praktisk, hvis man har behov for det. Og da han er håndværker af uddannelse, sker det helt naturligt med jævne mellemrum, at jeg kan få brug for hans assistance – om ikke andet så i det mindste med noget rådgivning om en eller anden opgave, jeg skal have klaret.
Men Per har også en anden egenskab, som fra tid til anden kan virke en smule irriterende. Han er nemlig usædvanligt påholdende, og i kvarteret spøges der tit med, at hans tegnebog må været syet af muldvarpeskind, for den holder i hvert fald ikke af at komme ud i lyset.
Det er i bund og grund også sidstnævnte egenskab, der har fået Per til at investere en masse penge i at montere solceller på sit tag. Han har nemlig regnet ud, at investeringen kan give et ganske betragteligt afkast allerede fra starten, fordi der er skattemæssige fordele ved at opsætte solpaneler på sit hus.
Nu er det et stykke tid siden, at Pers solcelleanlæg blev færdigt, og næsten dagligt må jeg høre på hans beretninger om, at nu har anlægget produceret så og så mange kilowatt. Men Per nøjes ikke med det, for han er også begyndt at udstyre sit hus med energisparende apparater og lys. For eksempel er han i fuld gang med en løbende udskiftning af husets gammeldags glødepærer med LED belysning, som jo bruger langt mindre elektricitet, for selv om han nu selv producerer en masse elektricitet, vil han alligevel spare mest muligt på strømmen. Den elektricitet, han ikke selv bruger, ryger ud i el-nettet, og det får han selvfølgelig betalt.
For nogen tid siden inviterede han mig over for at se på den avancerede installation, som hører til sådan et solcelleanlæg. Jeg må indrømme, at det var ved at tage pusten fra mig at betragte den uhyggeligt store mængde af billige kabler, som installatøren havde måttet hitte rede i, da det hele skulle monteres.
Men hvad pokker, tænkte jeg, når man er uddannet i den slags, er det nok slet ikke så uoverskueligt, som det ser ud for os lægfolk. Per selv havde sat sig grundigt ind i hele installationen, for han går vældig meget op i det. Han viste mig også hvordan han kan sidde inde i sin stue og fjernstyre anlægget via en fjernbetjening, og han forklarede mig om, hvordan selv fjernbetjeningen er forsynet med genopladelige batterier ( læs om den slags her ), så han bare kan lade dem op med strøm fra solcellerne, når de trænger til udskiftning.
Det er da godt for Per at gå så højt op i at få mest mulig indtjening fra sin investering, men jeg må indrømme, at jeg i går syntes, at han overdrev lidt, da han kravlede rundt oppe på taget og vaskede sin solpaneler, fordi de var blevet temmelig støvede efter den kraftige blæst i forgårs, og derfor producerer mindre strøm end muligt.
