Pas på med investering

Posted by on nov 2, 2017 in Penge og økonomi | 0 comments

Pas på med investering

Der er kommet ekstremt mange forskellige muligheder, når det gælder investering. Der er 10.000′er af fonde og aktier verden over. Men hold dig fra det, du ikke forstår,for der kommer hele tiden nye og ubrugelige forslag fra forskellige udbydere herunder banker, fonde, investeringsforeninger og ikke mindst forskellige kommanditselskaber med vindmøller, ejendomme og solceller.

Mange investeringer er umulige at forstå

De fleste banker tilbyder ”strukturerede produkter” maskeret med tilnavnet obligationer, hvor du kan foretage investering i alt fra infrastruktur til kinesiske aktier. Eksempelvis betaler du kurs 104, og så får du mindst kurs 100 tilbage, når obligationen udløber nogle år efter. Du kan så maksimalt få fx kurs 160, forudsat udbyderen ikke går på halen i mellemtiden, for der er ikke tale om statsgarantier, for at du får kurs 160 tilbage.

Det kan lyde som en god investering minimum at få kurs 100 tilbage, men der er ingen ekstra gode vilkår på de finansielle markeder. Hvis der er stort afkast er der også stor risiko. Det er samtidigt meget vigtigt, at du ved præcis, hvad der ligger bag det strukturerede produkt eller den såkaldte obligation. Investerer du i valuta? Kinesiske eller russiske aktier? Infrastruktur? Grøn energi? Læs også indlægget om, hvordan strukturerede produkter ødelægger dit afkast her.

Investeringer hvor der loves høje afkast

Fra tid til anden opstår der nye produkter eller sektorer som menes at have gode muligheder for gevinster. Men hvem mener, at der er gode muligheder? Dig eller den der udbyder investeringerne? Klimainvesteringer eller grøn energi er “in” lige nu. Mener udbyderne der tjener penge på at finde investeringer til dig for et honorar, at der er gode afkastmuligheder? Mon ikke? Og bliver du som den første tilbudt det høje afkast, eller er der nogen, der skummer fløden, inden du kommer til koen? Køber du på toppen, hvor alle andre vil købe, eller på bunden, mens alle andre vil sælge? Det er nærmest umuligt at vide, men du kan læse meget mere her.

Ofte kan udgifterne til udbyderne af investeringerne æde afkastet op. Derudover er det svært at forstå, hvorfor gevinsten på fx klima, er langt højere end i andre sektorer, hvis ikke også risikoen er højere. Udbyderen forærer dig vel ikke noget til lav pris, fordi han eller hun har et godt hjerte.

Masser af historiske investeringer der er gået dårligt

Her er nogle situationer, hvor der har været ren euforisk stemning, og hvor indtjeningen slet ikke har kunnet følge med forventningerne. For mange nye firmaer starter op, men efterspørgslen følger ikke med, og derfor må selskaberne gå konkurs efter kort tid, uden at investorerne (dig) får en fornuftig gevinst ud af det..

  • Bilindustrien i USA: Da bilen gjorde sit indtog i starten af 1900-tallet, var der omkring 2.000 bilproducenter – i dag er der en under ti tilbage i USA.
  • Flyindustrien i USA: Fra starten af 1. til 2.  Verdenskrig var der omkring 200 flyproducenter – i dag er der kun få tilbage.
  • Informationsteknologi: En af de seneste og mest slående eksempler på en branche, hvor mange selskaber har åbnet og lukket inden for få år, og deraf opstod betegnelsen ”IT-boblen”.
  • Ejendomssektoren: Både erhvervsejendomme og boliger faldet dramatisk i pris de sidste år efter en meget lang periode, hvor priserne steg markant og uden afbrud.

Der vil altid opstå nye brancher og produkter, som er svære at forstå eller som er præget af uholdbar eufori, og det bør du undlade at investere i.

Kilde: Finanssiden TRYGT.DK

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 6.0/6 (1 vote cast)
Pas på med investering, 6.0 out of 6 based on 1 rating

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *