Doping spøgelset har igen vist sit grimme ansigt

Ja, for nylig var det så igen tid til, at en doping(mis)bruger kom til bekendelse med fortidens synder.

Endnu et af de danske national koryfæer på den tohjulede jernhest stillede op til offentlig skue, for at bekende brugen af ulovlige midler i kampen for at nå op blandt de bedste. Der er vel efterhånden ikke mange af de tidligere danske top cykelryttere på landevej, som ikke har erkendt at have benyttet sig af ulovlige metoder i kampen mod konkurrenterne. Det er så at sige efterhånden langt de fleste, af den tidligere danske cykel elite, som har vist sig at have benyttet sig af andet end almindelige kulinariske retter fra det danske køkken i bestræbelserne på at blive blandt verdens bedste cykelryttere.

Alle som en er de efterhånden gået til bekendelse. Og selv om de adspurgt, gang på gang, tidligere har bedyret deres uskyld, har det altså vist sig ikke at stå til troende. Og hvordan skal man så have det med den nuværende danske cykel elite? Kan man stole på dem? Jeg er opdraget til at stole på folk indtil det modsatte er bevist. Men det er godt nok svært, når hele forhistorien er som den er. Så ja, historien spøger stadig i kulissen og hænger som en tung tåge over de nutidige topatleter indenfor cykelsporten. Og det gælder naturligvis ikke kun de danske ryttere. Men i mindst lige så høj grad deres udenlandske kollegaer.

Jeg vil håbe for både dansk og international cykelsport, at kampen mod doping spøgelset har toppet og at det fremover skal være historierne om konkurrencerne og atleternes præstationer, som igen skal præge avisernes forsider og ikke historierne om alle de ulovlige præparater og sejre vundet på ulovlig vis.