Den nat taget røg

Vi havde en aften tidligt i december siddet og nydt gensynet med den gamle julekalender på tv – den med gruppen De Nattergale, som handler om kartoffelavler Oluf Sand og hans kone, der af nisserne kaldes ”The kartoffel-woman”.

Samtlige 24 afsnit i den julekalender indledes med ordene: ”Det var en mørk og stormfuld nat”, og lige netop den aften var den indledning meget aktuel for os. Det blæste nemlig kraftigt udenfor, og meteorologerne havde lovet vindstød af orkanstyrke i løbet af natten. Vi nød udsendelsen imens via vores splinternye bredbånd, som vi havde fundet billigt på bred-baand.dk

Og sådan blev det. Vi kunne jo ligge hyggeligt i vores senge, beskyttet mod den voldsomme storm udenfor, men midt på natten var det så som så med hyggen, for vi blev vækket af et øresønderrivende brag. Jeg var straks klar over, at der var sket noget voldsomt, og da jeg var stået op, kunne jeg hurtigt konstatere, at det store birketræ i højnet af vores have havde givet efter for stormen og var væltet ned over vores hus.

Det varede flere timer, før det tilkaldte redningskorps kunne komme og lave en nødtørftig afdækning, så vi ikke fik for meget regn ned gennem det ødelagte tag, men heldigvis var det næsten holdt op med at regne inden da, ligesom blæsten var begyndt at løje af.

Men næste dag forestod et større arbejde med at kontakte vores forsikringsselskab og derefter et tømrerfirma, som jeg ville hyre til at reparere taget. Tømrermesteren kom sent på eftermiddagen for at besigtige skaden, og han konstaterede hurtigt, at det ville være mest formålstjenligt at lægge et helt nyt tag fra Profil Metal, for der var ikke ret mange af vores tagplader i bølgeeternit, der ikke havde taget skade, da træet væltede ned.

Til gengæld var skaderne på tagspær og den øvrige del af tagkonstruktionen ikke voldsomt store, så han mente, at vi kunne have nyt tag lagt på i løbet af få dage. Spørgsmålet var så bare, hvilken form for tagbelægning, vi skulle vælge.

Tømrermesteren var ikke i tvivl om at anbefale os at vælge tagplader i stål. Det er under alle omstændigheder sådan, fortalte han, at jeres tagkonstruktion ikke er dimensioneret til en tagdækning, der er alt for tung. I er for eksempel afskåret fra at vælge et traditionelt tegltag, for det vejer simpelt hen for meget, fortalte han.

Jeg spurgte lidt nysgerrigt ind til, hvad det indebærer at lægge et ståltag på huset, og tømrermesteren forklarede, at der ret beset ikke er ulemper forbundet med det. Det er en prismæssigt overkommelig løsning, og arbejdet udføres ganske hurtigt, fordi den type tagplader er forholdsvis nemme at håndtere.

Jamen, ser det ikke simpelt ud, spurgte jeg, men fik at vide, at jeg helt sikkert har kigget på mange tage i den tro, at der var tale om teglsten, mens det i virkeligheden var et ståltag. Tømrermesteren forklarede mig, at de enkelte plader er udformet, så de ligner traditionelle teglsten, hvorfor man også ofte bruger betegnelsen profiltag om den type tagbelægning.

Både min kone og jeg var overbevist, så vi bad tømrermesteren om at forsyne vores hus med et moderne ståltag.

Disclaimer

Skriv et svar