Fik hjertestop på et førstehjælpskursus

Posted by on apr 4, 2014 in Alt det andet | 0 comments

Fik hjertestop på et førstehjælpskursus

Hvert år får omkring 3500 mennesker hjertestop udenfor hospitalet. Dette gennemsnitlige tal har været kontant i mange år. Hovedparten af disse hjertestop sker i hjemmet, men det sker også meget specielle steder, hvor mange mennesker er samlet.

Godt 72% af alle hjertestop, som sker udenfor hospitalet, sker i hjemmet. Det viser nye tal fra en undersøgelse, som er baseret på tal fra Dansk Hjertestopregister. Derfor er det så vigtigt at tage et førstehjælpskursus

Tallene viser også, at godt 28% af de cirka 3500 årlige hjertestop sker på et offentligt tilgængeligt sted.

Stedet, hvor hjertestoppet sker, må have en stor betydning for, om der ydes livreddende førstehjælp.

Har ægtefællen, kæresten eller barnet lært førstehjælp på et førstehjælpskursus, når hjertestoppet sker i hjemmet? Er der nogen, der tør træde til med hjælp, hvis det sker et offentligt sted? Er der i det hele taget nogen til stede, når det sker i hjemmet eller på et offentligt sted en sen aften? Der er mange faktorer, som har betydning for, om genoplivning påbegyndes. I dag vil alarmoperatøren på alarmcentralen også guide en førstehjælper gennem hjertemassagen, hvis man alarmerer ved hjertestop.

Det er naturligvis en fordel, at hjertestop sker i nærheden af andre, som kan træde til med hjælp. Og sker det på et førstehjælpskursus, når alle kursisterne lige har lært at give brystkompressioner, må fordelen være stor. Det kan en jysk kvinde bekræfte. Hun har nemlig oplevet det. For nogle år tilbage fik hun hjertestop på et 12 timers kursus i grundlæggende førstehjælp. Det skete i slutningen af kurset, efter kursisterne havde fået undervisning i hjerte-lunge-redning. Da hun fik hjertestop, gik medkursisterne straks i gang med genoplivningen og fordelte arbejdet. Der skulle jo både gives brystkompressioner, kunstigt åndedræt og alarmeres.

Efter kort tid trådte førstehjælpsinstruktøren også til. Han overtog hjertemassagen. De havde problemer med at give kunstigt åndedræt, og først efter flere forsøg lykkedes det. I en periode på 10-15 minutter forsøgte de at genoplive hende. Dernæst kom ambulancen. Da ambulancefolkene gav hende elektrisk stød fra en defibrillator eller en AED (hjertestarter), fik de hendes hjerte til at slå igen. På vej mod hospitalet og ved ankomsten til hospitalet stoppede hende hjerte flere gange, men fagfolkene fik hver gang startet det igen.

Hun var indlagt i 14 dage på en hjerteafdeling. I de første to dage lå hun i koma, mens en respirator trak vejret for hende. Hun fik indopereret en pacemaker og kunne efterfølgende vende tilbage til hverdagen og takke sine medkursister for deres indsats, som har reddet hendes liv.

Hendes historie er unik, fordi den dels bekræfter fordelen ved at få hjertestop ”det rigtige sted”, og dels bekræfter hvilken betydning det har at lære førstehjælp på et førstehjælpskursus. Herudover er der også en anden vigtig pointe i historien: Hjertet begyndte først at slå, da hendes hjerte havde fået et elektrisk stød.

Og dette er grunden til, at AED’er (hjertestartere) er blevet så omtalt og ubredt i Danmark. De har nemlig til formål at give førstehjælpere mulighed for at afgive stød, inden ambulancefolkene er fremme, fordi det øger overlevelseschancen.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *